Specialist i laserbehandlinger - speciallæge i dermatologi

Operationsar kan være kosmetisk skæmmende, men kan behandles med fraktioneret CO2 laser. Denne behandling er særligt velegnet til ældre ar med fast konsistens.

Ovenstående billeder viser et typisk behandlingsforløb af et ældre operationsar. Patienten har fået 2 behandlinger med fraktioneret CO2 laser. Denne behandling udføres i lokalbedøvelse med en creme (fx EMLA) eller med lokalanæstesi (indsprøjtning). Fraktioneret CO2 laser laver små huller i arret og huden omkring arret, hvilket stimulerer hudens bindevævsdannende celler til naturligt at udglatte arret, som bliver væsentligt pænere.

Effekten af laserbehandlingerne er permanen – effekten skal altså ikke holdes ved lige med gentagne behandlinger. Man kan dog vælge at gentage behandlingerne med fraktioneret CO2 laser, hvorved man kan opnå et gradvist pænere og markant resultat.

Operationsar før og 1 måned efter 2 behandlinger med CO2-laser. Let rødme efter behandlingen vil gradvist reduceres yderligere.

Specialist i laserbehandlinger - speciallæge i dermatologi