Hudlæge Emil Henningsen

Fjernelse af tatovering
Sort og rød professionel tatovering før og efter 5 laserbehandlinger.

Hudlæge Emil Henningsen

Sikker og effektiv tatoveringsfjernelse med den nyeste laserteknologi

På speciallægeklinikken i Odense får du seriøs rådgivning og kompetent behandling med markedets nyeste, mest effektive og sikre lasere.

Udviklingen af nye lasere til tatoveringsfjernelse er gået stærkt de seneste 10 år. Hudlæge Emil Henningsen har fulgt udviklingen tæt og er nu klar til at tilbyde behandling med kombination af 2 avancerede lasere til fjernelse af tatoveringer – hurtigt, effektivt og sikkert!

Trygge rammer

På Privathospitalet H.C. Andersen Klinikken i Odense anvendes de nyeste europæiske lasere af bedste kvalitet. Alle lasere serviceres løbende i henhold til Sundhedsstyrelsens og producentens anvisninger. Speciallægeklinikken er registreret ved Sundhedsstyrelsen til at udføre laserbehandlinger, og Styrelsen for Patientsikkerhed kommer jævnligt på tilsyn. Dette er din garanti for et sikkert og trygt behandlingsforløb.

Forundersøgelse og første laserbehandling af din tatovering foretages af speciallæge Emil Henningsen.

Hudlæge Emil Henningsen har arbejdet med lasere på landets universitetshospitaler i en årrække og har undervist kommende speciallæger og sundhedspersonale teoretisk og praktisk i anvendelse af lasere.

Hvem udfører laserbehandling på klinikken?

Speciallægen vurderer og foretager første laserbehandling af din tatovering. De følgende laserbehandlinger af tatoveringer foretages under opsyn af speciallæge, og alle laserbehandlinger udføres på Privathospitalet H.C. Andersen Klinikken i Odense, hvilket er din garanti for et sikkert forløb.

Hvordan fjernes tatoveringer med laser?

Ved laserbehandling opvarmes og splintres farvepartiklerne til mindre fragmenter, som kroppens immunsystem kan fjerne fra huden.

Vi kan kombinere to avancerede lasere til effektiv og sikker fjernelse af alle farver tatoveringer.

  1. Først behandles tatoveringen med Medart fraktioneret CO2 laser, som aktiverer immunsystemets helingsproces og kroppens egen bekæmpelse af tatoveringen. CO2 laser laver små huller i huden, så huden kan ånde og resultatet af laserbehandlingen forstærkes.
  2. Derefter behandles tatoveringen med Fotona QX Max, som er en effektiv og meget sikker laser til tatoveringsfjernelse. Laseren fjerner komplekse og flerfarvede tatoveringer med ultrakorte lysimpulser, der passerer hudens øverste lag og rammer tatoveringspartiklerne. Laseren kan levere 4 forskellige bølgelængder laserlys og kan derved behandle alle farver tatoveringer.

Hudlæge Emil Henningsen

Tatoveringsfjernelse
Tatoveringsfjernelse - før og efter 7 laserbehandlinger

Sikker og effektiv tatoveringsfjernelse med laser

Vi tilbyder den nyeste behandling af tatoveringer med kombination af 2 avancerede lasere: Fraktioneret CO2 og Q-switch laser. Resultatet er kortere behandlingsforløb, mindre smerte og hurtigere ophelingsforløb.

Gør tatoveringsfjernelse ondt?

Behandlingen beskrives ofte som slag fra en udspændt elastik, men følelsen kan variere. Ubehaget kan minimeres ved 1 time inden behandlingen at:

  • påføre lokalbedøvende creme (fx EMLA) under en plastfolie / køkkenfilm
  • indtage 1000 mg Paracetamol (fx Pamol) + 400 mg Ibuprofen (fx Ipren)

Derudover tilbydes under laserbehandlingen afkøling af huden med Zimmer Cryo 6, som reducerer smerterne yderligere.

Hvor lang tid tager behandlingen?

Laserbehandlingen tager 5-30 minutter afhængig af tatoveringens størrelse og antallet af farver.

Hvad koster tatoveringsfjernelse med laser?

Prisen på tatoveringsfjernelse afhænger af tatoveringens størrelse og fremgår af prislisten. Man måler tatoveringen på længste og breddeste led, og derved beregnes tatoveringens areal og prisen. Vær opmærksom på, at der tillægges et gebyr, hvis tatoveringen indeholder lyseblå og grønne farver.

Hvor mange laserbehandlinger skal man have?

Efter hver laserbehandling falmer tatoveringen. Det kan sammenlignes med en blyantstreg, som gradvist udviskes. For at fjerne en tatovering helt, skal der typisk gives 4-10 laserbehandlinger. Antallet afhænger af en række faktorer:

  • tatoveringens dybde, tæthed og farver
  • tatoveringens placering
  • tatoveringens alder
  • hudens evne til at fjerne tatoveringen
  • kvaliteten af laseren og behandlingsteknikken

Ved en forundersøgelse kan vi vurdere prisen og det forventede forløb – herunder give et overslag over hvor mange laserbehandlinger, den enkelte tatovering kræver.

Kroppens immunsystem vil selv forsøge at fjerne en tatovering, fordi kroppen opfatter tatoveringen som et fremmedlegeme, der skal bekæmpes. Derfor oplever man, at tatoveringer falmer over tid. Laseren aktiverer immunsystemet til at fjerne tatoveringen hurtigere. Det er vigtigt at forstå, at det ikke er laseren, der fjerner tatoveringen, men kroppens eget immunsystem. Man kan laserbehandle tatoveringen igen, når den ikke længere ændrer udseende – typisk gives laserbehandlingerne med 6-8 ugers interval.

Hudlæge Emil Henningsen

Fjernelse af tatovering
Rød og sort tatovering som den så ud før behandling (venstre), 1 måned efter 4. laserbehandling (midt) og 8 måneder senere uden yderligere laserbehandling (højre).

Få fjernet din tatovering sikkert og effektivt med laser

Hvordan skal man forholde sig før behandlingen?

Hvis du har hår, som er mørkere end din hudfarve i det område, hvor tatoveringen er, skal området barberes, inden du møder ind til laserbehandling. En forundersøgelse før laserbehandlingen er ikke et lovkrav, men vi anbefaler det altid.

Husk at du med fordel kan påføre lokalbedøvende creme og tage smertestillende tabletter 1 time før behandling. Begge dele fås i håndkøb på apoteket.

Hvordan ser man ud lige efter behandlingen?

Lige efter behandlingen ser tatoveringen mere reduceret ud, end den reelt er. Det skyldes “frosting” som skyldes små luftbobler i huden, der giver huden en lys overflade, der er forsvinder i løbet af cirka en halv time. Huden er rød og hævet.

Er der risiko for bivirkninger eller komplikationer?

Hudens pigment kan udviskes, og huden kan derfor komme til at se blegere ud end den omkringliggende ud. Dette er oftest forbigående.

Hvis tatoveringen reagerer kraftigt på laseren, kan man udvikle væskeblærer og sår på huden. Dette er forbigående og efterlader sjældent ar. Undgå at kradse eller pille i området, da dette øger risikoen for infektion.

Dannes væskeblærerne på huden få timer efter laserbehandlingen, skyldes det oftest en allergisk reaktion, og reaktionen kan lindres med tablet Cetirizin 10 mg x 2 dagligt, som er almindelig antihistamin og fås i håndkøb. Huden kan også smøres med Fucicort steroidcreme to gange dagligt i 3 dage. Streoidcremen får du på recept fra egen læge eller fra hudlægen.

Blærerne skyldes ikke laserbehandling, men immunsystemets reaktion på de partikler, der er anvendt i tatoveringen.

Ved enhver komplikation kan du kontakte egen læge eller speciallægen i klinikken.

Bestil tid til undersøgelse og laserbehandling af din tatovering her!

Få fjernet din tatovering med laser

Hudlæge Emil Henningsen