Title Image

Micro-needling med Dermapen®

Hvad er micro-needling (Dermapen®)?

Ved micro-needling (Dermapen®) anvendes et elektrisk stempel, der med fine nåle penetrerer huden lodret i en forudbestemt dybde og danner 70.000 tætstillede huller i huden per minut. Herved stimuleres hudens fibroblaster naturligt til at producere nyt bindevæv. Metoden kan sammenlignes med en mild fraktioneret CO2-laserbehandling. Micro-needling tilbydes på vores hudlægeklinik i Odense.

 

Fra hvert af de mere end 1 million små huller produceres nyt, naturligt bindevæv som led af en kontrolleret helingsproces. Dette reducerer effektivt ar og ujævnheder, samt udglatter linier og rynker. Da en mindre del af overhuden fjernes, dannes ny, frisk overhud uden solskader og andre aldringstegn.

Hvad kan micro-needling anvendes til?

 

Micro-needling anvendes til følgende:

 

  • Reduktion af ar
  • Reduktion af strækmærker
  • Reduktion af porer og ujævnheder
  • Reduktion af linier og rynker
  • Hudopstramning og hudforyngelse
  • Reduktion af pigmentpletter

Hvordan foregår behandlingen med Dermapen?

 

Huden påføres en lokalbedøvende creme i ca. 20 minutter. Huden rengøres og påføres hyaluronsyre.

 

Dermapen føres over huden i varierende dybde og i forskellige mønstre. Behandling af et ansigt tager ca. 20 minutter.

Ar ansigt før micro-needlingAr ansigt efter micro-needling

Hvornår ses effekten af behandlingen?

Effekten på overfladiske ujævnheder, grove porer og pigmentpletter ses i løbet af få uger, mens effekten på linier, rynker og dybere ar ses over måneder, hvor det ofte er nødvendigt at gentage behandlingen.

 

 

Hvad er fordelene ved micro-needling?

Micro-needling medfører en kortere restitutionsperiode end fx fraktioneret CO2 laserbehandling. Micro-needling kan anvendes på alle hudtyper og hele året uden risiko for pigmentforandringer. Infektionsrisikoen er minimal.

 

 

Hvilke bivirkninger er der til behandlingen?

Efter behandling er huden let rød og skællende i et par dage. 3-4 dage efter behandlingen ser huden helt normal ud.

Kan Dermapen kombineres med andre behandlinger?

Micro-needling kan med fordel kombineres med andre behandlinger, hvorved effekten kan øges væsentligt. Efter behandling med micro-needling er hudbarrieren åben, og udefra kommende stoffer optages lettere og kan bidrage til hudforyngelsen.

 

 

Hvilken behandling passer bedst til mig?

Vi tilbyder mange behandlinger af ar på vores hudlægeklinik i Odense. Micro-needling kombineres ofte med andre behandlinger. Ved forundersøgelsen skræddersyr vi sammen et forløb, der bedst muligt kan løse dit hudproblem.

Ar ansigt før micro-needlingAr ansigt efter micro-needling