Title Image

Permanent hårfjerning med laser

Få permanent hårfjerning med laser 

Med Fotona Dynamis Pro kan vi sikkert og stort set smertefrit tilbyde hårfjerning alle hudfarver. I modsætning til hårfjernelse med traditionelle IPL-systemer, kan vi tilbyde behandling af hår på mørk eller solbrændt hud med denne nye og avancerede nd:YAG laser. Vi kan derfor også tilbyde behandling om sommeren!

Hvordan virker laser mod hårfjerning?

Det behårede hudområde belyses med laser, og der dannes varme i hårsækkene, som ødelægges. Behandlingen virker bedst på mørke eller sorte hår. Lyse og røde hår kan ikke behandles.

Alle hår gennemgår en cyklus, hvor hvert hår har en vækstfase og en hvilefase. Hårsækken kan kun rammes, når håret er i vækstfase. Cykluslængden varierer forskellige steder på kroppen. Cyklus varer ca. 6 uger i ansigtet, på overkrop og i skridtet, ca. 12 uger på armene og på maven, ca. 18 uger på benene. Intervallet mellem hver laserbehandling bør justeres tilsvarende.

Før laserbehandlingen

Undlad at bruge pincet, voks, epilering eller lignende behandling, der hiver hårene ud, i 2 måneder før behandling og imellem behandlingerne.  Hårene skal kun være ca. 1 mm lange, når du møder til behandling.

Selve laserbehandlingen

Under behandlingen afkøles huden med kølig luft, og laserbehandlingen er stort set smertefri, men kan føles som en dyb, prikkende varme. Man kan ikke sammenligne nd:YAG laserbehandling med IPL hårfjernelse, som er ganske smertefuld.

Efter laserbehandlingen

Huden kan blive let rød og føles varm under og nogle timer efter behandlingen. Ved behov kan en ispose anvendes på behandlingsområdet 10 min. hver time efter behandlingen.

Svømning, varme bade, jacuzzi og sauna kan svie i dagene efter behandling.

Bivirkninger ved laser mod hårfjerning

De almindeligste bivirkninger ved hårfjerning med laser er rødme og let hævelse omkring hårsækkene. Dette skyldes en opvarmning af hårsækken under huden. Der kan komme lidt væske ud fra hårsækkene efter behandlingen. Væsken vil tørre op som en gullig-brun tynd skorpe omkring hårsækkene og vil forsvinde af sig selv i løbet af nogle dage. Det kan være vanskeligt at afgrænse hudområdet og uønsket behandling af områder kan derfor forekomme. I meget sjældne tilfælde kan der ske en forbrænding med sår efter behandlingen, og i de tilfælde kan der opstå arvæv i det behandlede område.

Effekt af laserbehandling mod hårfjerning

Alle hår gennemgår en cyklus, hvor nogle hår er i vækstfase, mens andre hår er i hvilefase. Laserbehandlingen virker kun på hår i vækstfase. Derfor vil behandlingen kun fjerne en del af hårsækkene på samme tid, og du må påregne flere behandlinger for at ramme alle hårsække. De bedste resultater med størst hårfjernelse opnår du med 6-8 behandlinger, med 1-2 måneders mellemrum.

Hårene falder typisk ud af hårsækkene efter ca. 2 uger. Der kan ikke forventes 100 % fjernelse af hårene, men gennemsnitlig ca. 50 % reduktion af antal hår ved hver behandling. De tilbageværende hår er hyppigt tynde og lyse. Effekten af behandlingen er langvarig og i mange tilfælde permanent.

Hvis du lider af ubalance i hormonproduktionen (fx PCOS), skal laserbehandlingen hos nogle gentages efter en periode grundet ny hårvækst. Hos personer med PCOS tilrådes behandling en gang om året for at vedligeholde resultatet.