Title Image

Akne – hvad er det og hvordan kan det behandles?

Hvad er årsagen til akne?

Akne opstår i hudens talgkirtler i ansigtet, på halsen og overkroppen. Der er mange årsager til akne, bl.a. øget produktion af talg forårsaget af hormonelle påvirkninger, tilstopning af talgkirtlernes udførselsgange og overvækst af bakterier.

 

Mange tror fejlagtigt, at akne skyldes dårlig hygiejne. Dette er ikke tilfældet. Derimod har mange patienter med svær akne nære slægtninge med hudsygdommen, hvilket tyder på en arvelig sammenhæng. De senere år har forskning påvist en sammenhæng mellem fødevarer og akne hos nogle personer, som kan opleve en forbedring af akne ved at undgå mejeriprodukter, gluten eller hurtige / uforarbejdede kulhydrater. Tilskud af Zinksulfat kan også reducere akne.

Hvad er akne?

Akne (acne vulgaris) er den hyppigste hudsygdom, og akne rammer 90% af alle mennesker i løbet af livet. Akne ses i mange gader fra lette tilfælde med diskrete komedomer (hudorme) til svære tilfælde med bylder og ardannelse.

 

Akne er særdeles hyppig blandt teenagere og yngre voksne. Det er en myte, at akne kun ses hos teenagere. En fjerdedel af kvinder i 40-erne har fortsat akne. Hudsygdommen giver anledning til kosmetiske gener, social isolation og forringet livskvalitet. Heldigvis er der i dag effektive behandlinger til akne!

 

Akne kan behandles effektivt med laser

Der findes i dag effektive behandlinger af akne. Korrekt behandling af akne kræver kendskab til hudsygdommen og en individuel hudanalyse.

 

Ved første konsultation på hudlægeklinikken i Odense vurderes dit hudproblem, sygdomsforløbet gennemgås, og der lægges en individuel plan for behandlingen af din akne. Forskellige behandlingstyper kan kombineres for at behandle akne optimalt.

 

Læs hvordan akne kan behandles med laser.

 

Effektiv laserbehandling af akne – uden bivirkninger

På hudlægeklinikken i Odense tilbyder vi  som de første i Skandinavien laserbehandling af akne med Regenlite Transform. Denne unikke laser har gennem flere år og med stor succes været anvendt internationalt til behandling af akne.

 

Behandlingen er dokumenteret effektiv og uden bivirkninger.

Akne før og efter 2 laserbehandlinger

Akne før laserbehandlingAkne efter laserbehandling

 

Hvordan virker laserbehandlingen på akne?

Et studie publiceret i det velansete medicinske tidsskrift The Lancet (Seaton ED et al. Lancet 2003; 362:1347-52) dokumenterer, at 87% af patienter behandlet med Regenlite Transform har markant bedring i deres akne.

 

Flere videnskabelige studier har dokumenteret laserens virkningsmekanismer:

  1. dræber bakterier som medvirker til akne
  2. stimulerer hudens sårheling og kollagenproduktion (reducerer hudorme og ar)
  3. aktiverer betændelsesdæmpende signalstoffer (TGF-β), der effektivt reducerer inflammation (rødme, varme, smerter og hævelse i huden)

Effekten af en laserbehandling af akne med Regenlite Transform indsætter inden for 10-14 dage. I nogle tilfælde kan blot én behandling bringe akne i ro. Hvis akne forværres, kan laserbehandlingen gentages.

 

Typisk er det nødvendigt med 1-3 laserbehandlinger for at opnå en markant bedring i akne.

 

Læs mere om laserbehandling med Regenlite Transform® her.